Kronborg Slot har en spændende og dramatisk historie som både kongeslot og militær fæstning. Historien går helt tilbage til middelalderen, men det var Frederik 2., som opførte Kronborg Slot som et prægtigt renæssanceslot. Siden da er slottet brændt, genopbygget, bombarderet af svenskerne, brugt som kaserne og restaureret som renæssanceslot.

Ønsker du et hurtigt overblik over Kronborgs historie, så læs dette:

Kronborgs historie - kort fortalt

Du kan også fordybe dig i de enkelte perioder i Kronborgs historie:

Middelalderborgen Krogen

Renæssanceslottet Kronborg

Kronborg færdigbygget

Christian 4.'s Kronborg

Slottets senere historie

Kronborg Slot blev d. 30. november 2000 udnævnt til verdensmonument på en konference i Cairns i Australien. Dermed er Kronborg Slot officielt blevet en del af verdens kulturelle arv. Det er FN-organisationen UNESCO's verdensarvskomité, der på sin årlige samling valgte at sætte Kronborg Slot på den fornemme World Heritage List. Listen omfatter mere end 600 monumenter, bygninger, byer, naturscenerier m.m. over hele verden, som er vurderet til at være af universel betydning.

I fint selskab

Kronborg Slot er på listen i selskab med bl.a. Pyramiderne, Akropolis og Den kinesiske Mur.

Kronborg Slot får den eftertragtede status, fordi slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot, som tilmed har spillet en markant rolle i Nordeuropas historie.

Udnævnelsen var opfyldelsen af et stort ønske for den danske regering. Danmark har fire klenodier på verdensarvslisten. Udover Kronborg er det Jellinghøjene (optaget i 1994), Roskilde Domkirke (optaget i 1995) og i 2004 kom Ilulissat Isfjord (Grønland) på listen.

Kronborgs forsvarsanlæg med historiske bastioner og raveliner skal gendannes, og de forladte værftsarealer omdannes til et tidssvarende kulturområde. Dette er målet med den omfattende udviklingsproces, som Slots- og Ejendomsstyrelsen og Helsingør Kommune har iværksat med støtte fra Realdania.

Den overordnede udviklingsproces kan inddeles i tre hovedområder:

• en udviklingsdel, hvor formidlingspolitik og udvikling af Kronborgs mange kasernebygninger, Kronværksbyen, er i spil
• en genfortolkningdel som fokuserer på at skabe sammenhæng mellem by og slot   
• en genopretningsdel med vedligehold og restaurering af det historiske slot og omkringliggende anlæg

Et overordnet sigte med udviklingen er at udnytte Kronborgs potentiale som regional og international attraktion og give de besøgende en bedre oplevelse af slottet og det unikke område, som omgiver det.

Kulturhavn Kronborg

Projekt Kulturhavn Kronborg omfatter genfortolkningdelen. Kulturhavn Kronborg er et landskabsprojekt, der fremhæver Kronborg og åbner Helsingør by mod vandet.

Projektet sikrer en gennemgribende fornyelse og forbedring af området omkring Kronborg. Med Kulturhavn Kronborg skabes de rammer, der skal til for at forvandle havnen og Kronborgområdet fra at være præget af værftsindustri til at blive et moderne kulturcentrum med slottet som internationalt vartegn.

Læs mere om Kulturhavn Kronborg her (link til kulturomraade.dk)

For generationer af danskere har et besøg på Kronborg været forbundet med en tur ned i de mørke kasematter, hvor statuen af Holger Danske har sin plads. Slumrende, og med korslagte arme over sit sværd, sidder han i slottets underjordiske beskyttelsesrum og holder sig parat til at møde fjenden. Myten fortæller nemlig, at når riget trues af en ydre fjende, vil stenfiguren blive til kød og blod, og Holger Danske vil rejse sig til forsvar for fædrelandet.

I 1907 blev en bronzestatue af figuren bestilt til Hotel Marienlyst i Helsingør. Gipsfiguren, som den blev lavet ud fra fik sin plads i Kronborgs kasematter, og efterhånden opnåede den betydeligt større berømmelse end bronzeudgaven. Kunstneren bag værket var Hans Pedersen-Dan.

I 1985 måtte gipsafstøbningen udskiftes med en kopi fremstillet i beton, fordi gipsafstøbningen blev ødelagt af det fugtige klima i kasematterne. 

Gå på opdagelse med lommelygte

Den 18. maj 2006 åbnede en nyskabende udstilling, der sætter lys på Holger Danskes historie og betydning for dansk identitet. Udstillingen er en rejse, hvor de besøgende bevæbnet med lommelygter selv kan gå på opdagelse i legenden om Holger Danske. På væggene gemmer sig budskaber om sagnets oprindelse, de udenlandske parallelhistorier om sovende kæmper, og ikke mindst Holger Danskes betydning i det moderne Danmark, hvor han i høj grad anvendes både politisk og kommercielt. 500.000 hits ved en søgning på Holger Danske siger lidt om sagnheltens udbredelse. Udstillingen er permanent.

Der er desuden i anledning af udstillingen åbnet op for tre rum i kasematterne, som hidtil ikke har været tilgængelige for publikum.

Kronværket udgør slottets ydre fæstningsværk. Siden Kronværket blev opført, er der på dets område opført en række bygninger til militære formål. Ældst er Kronværksporten fra 1690, der i 1733 blev flankeret af Nordre og Søndre Kronværksbygning. Siden da udviklede der sig et egentligt kaserneområde, hvor bygningerne på charmerende vis, men først og fremmest af militære grunde, ligger i ly af de høje vestvendte jordværker.

Kronværket i udvikling

Kronværket er i disse år midt i en større udviklingsproces. De gamle kasernebygninger bliver restaureret, og bygningerne får nye funktioner. Formålet er at styrke formidlingen af Fæstningen og at levendegøre området.

Kreativitet i Kronværket

I dag huser de bevaringsværdige bygninger bl.a. en restaurant og derudover en række kreative folk, som hver især eller i kunstnerfællesskaber har indrettet atelierer og værksteder i de smukke omgivelser på Kronborg. De nyindrettede atelierer er ikke kun til gavn for kunstnerne, men i høj grad også for Kronborgs besøgende, som nu får lejlighed til at opleve, hvordan en kunstner arbejder med sit håndværk.

Telegraftårnet er navnet på det store iøjnefaldende tårn, der tegner Kronborgs profil mod Helsingør. Mange har gennem tiden undret sig over tårnets særprægede arkitektur, der er anderledes end slottets øvrige overdådighed. Umiddelbart adskiller Telegraftårnet sig fra Kronborgs øvrige tårne ved at mangle spiret.

Svenskerne skød spiret af

Telegraftårnet har dog en storslået fortid. Som størrelsen afslører, har tårnet engang været Kronborgs højeste med kuppel og spir. Det fungerede oprindeligt som pejlemærke for de tusindvis af skibe, der i århundreder besejlede Øresund. Skibe, der alle skulle ankre op i Helsingør, for at betale told til Kongen. Telegraftårnet kaldes også Kanontårnet, og det var herfra man gennem tiden varetog befæstningen mod land, dog med skiftende held. I 1658 lykkedes det svenskerne at skyde gennem de mere end fem meter tykke mure, så kuppel, spir og sågar noget af tårnet blev skudt bort.

Det flade tårn

Man valgte herefter at lade være med at genopføre tårnet som tidligere, og dermed var dagene som Kronborgs prægtigste tårn slut. Den nye flade konstruktion viste sig dog at være egnet til placeringen af en optisk telegraf. Med denne var det muligt at signalere langs kysten hele vejen til København, hvis forholdene er til det. Det var de ikke i 1807, da den engelske flåde passerede Helsingør. Da var Helsingørs koner efter sigende i færd med at lave middagsmad, og den megen os fra ildstederne gjorde det umuligt at aflæse telegrafen. Og hvordan det gik København i den forbindelse, er en helt anden historie.

Fantastisk udsigt

En anden historie helt for sig selv er udsigten fra tårnets top. Når man er kommet op af de mange trapper, belønnes man med en uforlignelig udsigt over Helsingør og Øresund. Et oplagt udflugtsmål.

Kronborg byder på masser af oplevelser for børn. Udover de mange særarrangementer i forbindelse med skoleferierne har slottet også en række permanente aktiviteter for børnene.

Opgavehæftet ”Kronborg for børn" er en af dem. Hæftet indeholder en række spørgsmål, som børnene kan besvare på deres vej gennem slottets sale. Kan der f. eks være en hel fodboldbane i Dansesalen? Og hvorfor er slottets mure så tykke? Spørgsmål som disse pirrer nysgerrigheden og giver på en underholdende måde forståelse for, at Kronborg gennem 600 år har gennemgået store forandringer.

Byg et slot

Ruten i opgavehæftet slutter i to rum, der hidtil ikke har været tilgængelige for publikum. Rummene byder på en imponerende udsigt over Øresund og lægger op til, at børnene kan udfolde deres kreative sider. I det ene rum kan man bygge Lego-modeller af slottet eller andet, man er blevet inspireret til på sin tur gennem de kongelige sale. Der er også mulighed for at tegne eller male sine oplevelser. I det andet nyåbnede rum kan man udforske Kronborg på en helt anden måde. Der er nemlig opstillet en model af Kronborg i størrelsesforhold 1:30, som børnene kan klatre på.

 1420erne anlagde Danmarks konge, Erik af Pommern, en borg på Ørekrog - en odde, der på Øresunds smalleste sted, lidt nord for Helsingør, skød sig ud i vandet overfor Helsingborg.

Placeringen var ikke tilfældig. Kongen havde netop indført en toldafgift, som alle fremmede skibe skulle pålægges, når de ville passere sundet. ”Øresundstolden” blev af største betydning for kongens og rigets økonomi igennem mere end 400 år og blev først ophævet i 1857 på amerikansk initiativ.

Borgen blev opkaldt efter stedet og fik navnet Krogen. Omgivet af en meget kraftig ringmur og med sine 80 gange 80 meter i grundplan var borgen meget stor efter datidens målestok. Inden for ringmuren lå tre hjørnehuse af sten: I nordøst kongens bolig, i sydøst et kombineret bryghus og køkken, som muligvis også har været kapel, og i sydvest en overhvælvet festsal. Ca. 70 % af disse stenhuse indgår i nutidens Kronborg.

Skønt Krogen var en stærk borg, betød udviklingen i angrebsteknik, at den fra midten af 1500-tallet var forældet som fæstning, og som kongebolig levede den langtfra op til renæssancens normer for en fyrstebolig. Behovet for en mere standsmæssig bolig blev ikke mindre af, at Frederik 2. i 1572 var blevet gift med sin unge kusine, Sofie af Mecklenburg. Hun kom nemlig fra et velhavende hertughjem og var særdeles godt vant. Inspiration til et nyt byggeri manglede kongen ikke, for han havde på sine rejser i Europa set flere eksempler på fyrstelige renæssanceboliger.

Befæstningen forstærket

I 1574 indledte Frederik 2. en modernisering af middelalderborgen, hvor det i første omgang gjaldt om at forstærke de ydre forsvarsværker. Under fæstningsarkitekten Hans van Paeschens ledelse blev der anlagt hjørnebastioner, som var forbundet med høje jordvolde. Der blev også etableret voldgrav mod syd og vest. Et mægtigt, firkantet kanontårn var måske allerede forinden opført i det sydvestlige hjørne for at man kunne beskyde landsiden. 1577 var befæstningen forstærket, og Hans van Paeschen forlod byggeriet.

Nye kongelige gemakker

Samtidigt med fæstningsarbejderne blev boligen moderniseret. Kongens hus mod nord blev forlænget og forhøjet med en etage. Der blev også indrettet med lejligheder for både kongen og dronningen. Borgfløjene mod vest og syd blev også forhøjet og forbundet. Det har næppe været efter en overordnet plan, men snarere resultatet af et gradvist stigende ambitionsniveau. Efter van Paeschen blev en anden nederlandsk bygmester, Anthonis van Opbergen, antaget til at lede byggeriet.

Bygningerne stod i røde mursten med grå sandstensdekorationer efter nederlandsk forbillede indtil 1580, hvor kongen besluttede at beklæde slottet med sandsten - måske på grund af den udsatte beliggenhed ved vandet eller måske for at adskille kongens byggeri fra adelens herregårdsbyggeri.

Natten mellem 24. og 25. september 1629 brændte Kronborg. Murene stod tilbage, mens store dele af slottets indre gik til. Kirken blev reddet, fordi det hvælvede loft var stærkt nok til at modstå de nedstyrtende, brændende bjælker.

Christian 4. ønskede straks at genopføre faderens slot og argumenterede over for et modvilligt Rigsråd, at et land først er virkeligt forarmet, når det ikke længere værdsætter sine egne bygningsklenodier. Øresundstolden blev forhøjet, og i 1631 gik genopbygningen i gang under ledelse af kongens bygmester Hans van Steenwinckel den Yngre. Seks år senere var slottet genopbygget.

Genskabt efter faderens slot

Kronborg blev i det ydre genskabt efter faderens slot, blot forhøjede Christian 4. tårnene. Trappetårnene, som før havde spir, fik kun en hvælvet kobberafdækning, mens de repræsentative tårne blev ført op over taget og forsynet med etageinddelte spir.

I det indre benyttede kongen lejligheden til at foretage visse moderniseringer. Dansesalens loftshøjde blev forøget med et par meter og det oprindelige kassetteloft erstattet af en serie loftsmalerier med motiver fra Danmarkshistorien. Serien blev bestilt hos nederlandske kunstnere fra Utrecht, hvoraf Gerrit van Honthorst og Salomon Koninck var de vigtigste. En del af disse malerier er bevaret på slottet. Sammen med fornyelsen af kaminer og diverse dekorationer indebar de, at den tidlige barok vandt indpas på Kronborg.

Svenskekrigene 1657-60 gik hårdt ud over Kronborg, der i september 1658 blev bombarderet og indtaget. Da svenskerne forlod slottet tog de, foruden bordhimlen, en række af loftsmalerierne fra Dansesalen og springbrønden i gården med sig som krigsbytte.

De ydre fæstningsværker blev forstærket med et kronværk sidst i 1600-tallet. Indvendigt blev der bygget om i nordfløjen til Frederik 5. i 1760-63, men slottet gik efterhånden ud af brug som kongebolig.

Militæret rykkede ind, og Kronborg var kaserne indtil 1924. I en årrække frem til 1935 genskabtes renæssanceslottet under ledelse af kgl. bygningsinspektør J. Magdahl Nielsen. Siden har slottet været udstillingssted og turistmål. I 2000 blev Kronborg optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

I 1585 stod Kronborg færdigt som et harmonisk firfløjet slot i tre etagers højde, klædt i grågul sandsten. Med karnaptårne på de udvendige hjørner, ottekantede trappetårne ind mod slotsgården, søjleprydede portaler og kobberdækkede tage med kviste og fantasifulde gavle. I slotsgårdens midte var opstillet en pragtfontæne med vandspyende bronzefigurer omkring havguden Neptun. Kronborg var blevet et vældigt renæssanceslot uden sidestykke i Nordeuropa og en værdig residens for Danmarks kongepar.

Kongetapeterne

Kapellet i Sydfløjen var blevet ombygget til slotskirke. Oven over kirken, i tredje etage, blev der indrettet en riddersal i hele fløjens længde. Denne sal, kaldet Dansesalen, blev overdådigt udsmykket med en serie på 40 gobeliner, der fremstillede den danske kongerække. 

Tapeterne var færdige i 1584, hvorefter man i 1585-86 fremstillede udsmykningens absolutte højdepunkt: kongeparrets bordhimmel med tilhørende rygstykke af flamsk uldgarn og af purpurrød silke, indvirket med guld-og sølvtråde og med en allegorisk udsmykning, der fremhævede Sundkongens status.

Af de 40 Kongetapeter er 14 bevaret i dag, syv på Kronborg og syv på Nationalmuseet i København. Bordhimlen blev taget som svensk krigsbytte i 1658 og er nu udstillet på Nationalmuseum i Stockholm. I 2006 er bordhimlen midlertidigt vendt tilbage til Kronborg, som en del af fejringen af renæssanceåret i Danmark.

Klik her for at læse mere om kongetapeterne

Kronborg fik sit navn i 1577 af Kong Frederik II, men historien går helt tilbage til 1420'erne, hvor Erik af Pommern opførte den stærkt befæstede borg "Krogen". Herfra kontrollerede kongens mænd skibsfarten i Øresund og indkasserede den upopulære Øresundstold.

Frederik II's Kronborg

Frederik II gennemførte i årene 1574-85 den afgørende fornyelse af stedet. Ovenpå den forældede borg byggede han et prægtigt renæssanceslot med tårne og spir og udsmykkede det med søjler og skulpturer. Han var påvirket af de europæiske fyrster, for hvem rigdom snarere end militær styrke var blevet symbolet på magt.

Kronborg brænder

Men Kronborg skulle gennemleve flere dramatiske begivenheder. Natten til den 25. september 1629 hærgedes slottet af en brand, som kun slotskirken overlevede. Christian IV
genopbyggede slottet og foretog moderniseringer og omfattende nyudsmykninger i barokstil. I september 1658 blev Kronborg bombarderet og indtaget af svenskerne, som tog mange kostbare kunstskatte som krigsbytte - heriblandt en fantastisk, ornamenteret fontæne fra Frederik II's tid.

Kronværket

I årene herefter byggede man på de ydre fæstningsværker, og i 1690 anlagde Christian V Kronværket som et avanceret forsvar mod angreb fra landsiden. Fra denne tid beboedes slottet stort set ikke af de kongelige, og i 1785 indrettede militæret det til kaserne. Adskillige rum blev ombygget, men efter at militæret havde forladt slottet i 1923, blev det gennemgribende restaureret og genopbygget som i Frederik II's og Christian IV's dage.